top of page

VORES FORRETNING

CYKLER I KOLDING SIDEN 1953

Forretningen blev grundlagt tilbage i 1953, og startede i baggården i små beskedne lokaler. Her var der både værksted og udstilling og som tiden gik, blev butikken udvidet lidt efter lidt. I 1992 blev det tiden til den helt store ombygning af butikken, og i 1996 fulgte lager og værkstedet efter, så vi kan med stolthed i dag fremvise ca. 400m2 moderne cykelbutik. 

Den generelle holdning er måske, at man selv kan lave stort set alt på en cykel, bare man har en skruetrækker og en svensknøgle. Men en cykel er faktisk et stykke finmekanik, der kræver en masse specialværktøjer for at blive finjusteret og opspændt korrekt.

Vi har alt det nyeste indenfor specialværktøj, vi har faguddannet personale, der løbende bliver sendt på diverse kurser, så vi kan servicere dig på bedste vis. Vi vil gerne råde og vejlede dig om vedligeholdelse af din cykel, men større reparationer og reparationer der vedrører sikkerhed (bremser, styretøj osv. ) bør du lade os ordne. 

En cykel som er velplejet - trimmet - og i orden, den giver brugeren større tilfredshed og lyst til at cykle, med andre ord, det som VI kalder "CYKELGLÆDE"

 

I forretningen finder du nogle af landets mest kendte og eftertragtede cykelmærker. De forskellige modeller, er nøje udvalgt efter devisen om mest mulig kvalitet for mindst mulig penge. 

Velkommen til P-DAHL CYKLER!

 

bottom of page